STILLINGSOPSLAG:
Serviceleder / Service Manager
Stillingen:
Du får en meget selvstændig og spændende stilling, hvor du får det overordnede ansvar for kundepleje. Arbejdsområdet vil være i det Storkøbenhavnske område.
Primære opgave er at sørge for at kvaliteten af rengøringen er i top, samt at stå for levering af specialopgaver såsom hovedrengøringer, tæpperens, polish behandling m.v.
Sekundære opgave er pleje af rengøringsassistenter, udkørsel af diverse rengøringsartikler, samt papirvarer til kunder. Du vil blive leder for 30-50 rengøringsassistenter.
Arbejdstid vil være dels om dagen på kontoret og dels om aftenen, hvor den meste inspektion foregår.
Personlige egenskaber:
Vi lægger vægt på en seriøs indstilling til arbejdet, samt at humøret og udadvendtheden gør, at du er nem at arbejde sammen med. Du skal tale og skrive flydende dansk fejlfrit.
Uddannelse:
Du skal minimum have rengøringserfaring, og selv være i stand til at udføre alle rengøringsopgaver til UG. Derudover må du gerne have erfaring fra specialopgaver såsom tæpperens og polish behandlinger.
Kørekort er et krav. Ren straffeattest er en selvfølge. Kendskab til EDB er en fordel.
Løn:
Efter kvalifikationer
Henvendelse:
Skriftlig til:
Sjællandsk Rengøring
Rodosvej 36
2300 Kbh S
eller udfyld en af formularerne på siden. Vedlæg CV.